3 af de bedste juletraditioner
Julen er for mange forbundet med en masse hyggelige traditioner. Nogle juletraditioner er meget udbredte, og andre er mere begrænsede til f.eks. et særligt land, et særligt område eller måske bare en enkelt familie. Uanset, hvor udbredte diverse traditioner er, synes mange, at lige præcis traditionerne er noget af det, der er med til at gøre julen særlig.
Julelys og julepynt
En af de juletraditioner, der er mest udbredt, er traditionen med at pynte op til jul. Mange steder er en del af denne pynt lys i forskellige afskygninger. Lys er noget af det, der for mange kan sprede hygge og glæde i den mørke vintertid, og derfor er det også en af de bedste juletraditioner.
Tid med familien
For mange er julen også ensbetydende med, at de skal være sammen med familien, som de måske ellers ikke får set så tit. Noget af familien er man måske sammen med juleaften, hvor man udveksler gaver. Gaver som man har lagt tid og energi i at udvælge og købe eller måske lave selv til de mennesker, man holder af.
Andre dele af familien kan det være, man har andre juletraditioner med, og på den måde kan man nå at se en masse af de mennesker, man holder af i den søde juletid.
Lækker mad
Til julen hører også en helt særlig menu. Hos mange danskere er der tradition for, at der skal være enten flæskesteg, and, gås eller flere forskellige af disse på bordet juleaften. Udover dette er der ofte også brunede kartofler og andet lækkert tilbehør på bordet. Desserten juleaften er oftest risalamande med kirsebær- eller jordbærsovs, og den, der finder den hele mandel, får en lille gave.
Der findes et hav af gode juletraditioner, og hvis alle skulle oplistes, ville det fylde en del. Derfor var der her et bud på 3 af de bedste juletraditioner.