Søde måder at ønske glædelig jul på!
Kan du føle dig i tvivl omkring den gode måde at ønske din familie og venner en glædelig jul, så fortvivl ikke. Julen er hjerternes fest, og der findes et væld af gode måder, hvor på du kan ønske dine kære en glædelig jul. Læs med her om tre hyggelige måder at glæde dem du har kær med en hilsen i den søde juletid.
Glædelig jul hilsner
Der findes rigtig mange måder at ønske glædelig jul på. Hvis man skal sende en hilsen til en person, der står én nært, så vil man typisk gerne gøre lidt mere ud af den. Det er dog ikke alle, der føler, de har kreativitet til at skrive en hilsen selv. Heldigvis er der hjælp at hente her på siden.
Herunder bliver du nemlig præsenteret for en række hilser, der kan bruges, når du skal ønske glædelig jul til venner, bekendte og familie. Det er hilsner, der kan bruges som de står, eller som inspiration til at skrive din egen hilsen. Endvidere kan de bruges, uanset om du har i sinde at sende et fysisk kort eller en e-mail.
Gode eksempler på Glædelig jul hilsner
- Du ønskes hermed en magisk og hyggelig juletid. Glædelig jul og et fantastisk nytår!
- Jeg håber, at juletiden bringer dig fantastiske minder, glæde og latter. Glædelig jul!
- Hvis jeg kunne fortælle julemanden, hvad han skulle give dig, ville det være glæde og ro. Ikke kun i julen, men også i fremtiden. God jul!
- En glædelig jul til dig og dine kære. Jeg håber, I får en god juletid og kommer godt ind i det nye år.
- Åbn gaven med kærlighed og glæde – og del den med andre. Jeg håber, du får en fantastisk jul.
- Det kan godt være, vi ikke er sammen på juleaftensdag, men mit hjerte vil altid være med dig. Jeg sender dig de varmeste tanker med håbet om, at du får en formidabel jul!
- Jeg er måske mange kilometer væk fra dig, men du vil altid være med mig i hjertet. Vi kan ikke fejre julen sammen, men jeg vil altid fejre julen med dig i hjertet. Glædelig jul og godt nytår, min kære.
- Hvis julemanden virkelig kunne opfylde ønsker, ville jeg kun ønske mig én ting; at de smil aldrig forsvandt. Glædelig jul!
- Ligesom unikheden ved hvert snefnug stadig er en gåde, så er du lige så speciel og magisk for mig. Glædelig jul og et godt nytår.
- Julen er en tid, hvor vi skal ønske hinanden glæde og kærlighed. Jeg ønsker disse ting for dig. Glædelig jul, min kære. Jeg håber du får en skøn juletid.
- Julen er for alvor en tid, der handler om at forene familien. Det er tid til at dele en masse latter og glæde. Uden dig, så er denne familie ikke en rigtig familie. Du fuldender vores liv. Rigtig god jul!
- I løbet af denne tid, der handler om at give, bør vi alle tage os tid til at koble fra og nyde de simple ting. Jeg håber at denne skønne tid berører dit hjerte på en helt særlig måde. Jeg håber det bringer dig en stor glæde – ikke blot i dag, men også i løbet af det nye år. Glædelig jul!
- Må glæden og freden ved julen følge dig ind i det nye år. Jeg håber du får en skøn juletid, og at du kommer godt ind i det nye år, sammen med dine nærmeste.
- Jeg håber at juletiden fylder dit hjem med stor glæde, dit hjerte med krælighed, og dit liv med latter. Du ønskes en glædelig jul, og jeg ser frem til at ses med dig i det nye år.
- Jeg sender dig denne hilsen med et ønske om, at juletiden ikke bringer andet end glæde og lykke til dig og din skønne familie. En glædelig jul sendes fra vores familie til din.
- Må din jul skinne med øjeblikke af kærlighed, latter og lykke. Og må det nye år være fyldt med lykke og latter. Hav en god jul. Jeg ser frem til at se dig i det nye år.
- Jeg har ventet hele året på at tilbringe julen sammen med dig. Nu da tiden endelig er her, kan jeg ikke tænke på nogen anden gave, jeg hellere vil have, God jul, min elskede.
- Må nærheden fra dine kære, familie og venner fylde dit hjerte med glæde. God jul!
Gør det til en årlig tradition at sende julehilsner
Det er langt fra alle, der sender julehilsner ud. Hvis det er noget, du ikke har gjort dig i før, men som du har i sinde at gøre for første gang, så bør du gøre det til en tradition. Ikke nok med, at fok elsker at modtage disse hilsner, men du vil også selv kunne hygge dig med det. Derfor bør du gøre det til en fast årlig tradition.
Vil du gerne gøre lidt ekstra ud af det, så kan du vælge at sende hilsnerne på fysiske julekort. Det giver en lidt anden følelse, når man modtager et fysisk julekort fremfor en e-mail eller SMS. Det tager lidt ekstra tid, men det er den ekstra tid værd, da folk vil værdsætte din julehilsner i en større grad.
Det at sige glædelig jul
Det der med at ønske hinanden en glædelig jul, går langt tilbage i tiden. Helt tilbage til før mobiltelefoner, almindelig telefoni og internettet. Dengang man ønskede at glæde sine kære på den anden side af havet med et ønske om en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Siden er den gode gamle julehilsen kommet voldsomt under pres fra for eksempel internettet, som stadig er en hilsen imellem venner eller familie, men ikke en personlig handling, skrevet med pen og blæk. Det er synd, at gamle traditioner skal vige for nye online metoder – skal der ikke engang imellem være plads til det ægte, til tradition?
Det traditionelle julekort
Vil du gerne føre den gamle tradition videre, så kunne du overveje at sende dine kære et julekort. Julekortet går langt tilbage i tiden og kræver både sirlig håndskrift, noget så fremmed for de fleste, som et frimærke og ikke mindst, at du får lokaliseret en af de efterhånden sjældne røde postkasser, som før i tiden var at finde over alt i byen. Til gengæld er alle dine anstrengelser med garanti det værd, når først dine kære får et af dine personlige julekort ind ad brevsprækken.
Den personlige hilsen
I julekortet er der plads til den personlige hilsen. Her kan du takke for det år der er gået. Du kan fremhæve jeres fælles oplevelser og takke for de timer i har brugt sammen i det forgangne år. Du kan også skrive og ønske dig flere gode stunder sammen i det nye og kommende år. I julekortet er man, afhængig af modtager, sentimental. Man fortæller ens nærmeste, at man elsker dem og at man ønsker dem alt det bedste for det kommende år.
Kan jeg ikke bare sende en mail?
Du kan sagtens bare sende en mail og være tilfreds med det. Der er dog noget helt særligt over det håndskrevne julekort og de anstrengelser, som du har gjort dig for at få det sendt. Det sender et lidt andet signal, end Facebooks standard julehilsen.
Ønsk glædelig jul med en julebuket
En anden god måde at ønske dine kære en glædelig jul, er ved at sende en julebuket. Du kan enten bestille den til aflevering i døren, eller du kan selv komme og give buketten til sin modtager. Sidst nævnte er altid at foretrække i den søde juletid, hvor det at have tid til det nære er super vigtigt og ikke mindst hyggeligt. De fleste vil med garanti blive lykkelige over tanken og den søde gestus, det altid er at komme med en buket blomster. Julen er hjerternes fest og derfor er tid og overskud den bedste gave at give, det kan du for eksempel gøre ved selv at levere din julebuket.
Sig glædelig jul med en julekurv
En tredje mulighed for at sende en sød hilsen i julen er ved at lave en julekurv. Fyld en kurv med alt det du ved hører sig julen til. Brug god tid på at vælge netop de ting ud, som du ved at din modtager vil sætte mest pris på. En julekurv vil altid vække lykke i julen, hvor vi mildest talt ikke ligger på den lade side i forhold til søde sager og hygge.
Hjemmebag, julegløgg og hyggelige stunder
Den hjemmelavede julekurv som sød julehilsen til dine kære kan også indeholde din egen produktion af for eksempel julebag. Med egne julekager i kurven sender du et signal om omtanke og overskud overfor andre. Fyld også kurven med hjemmelavet eller for den sags skyld færdiglavet gløgg. Med det i favnen har du i hvert fald gjort dit til at skabe de hyggelige stunder, som julen helst skal være fyldt med i hele december. Hvem ved, måske det kan danne base for en lille julekomsammen, hvor i kan sidde i stearinlysenes skær og nyde alle de fristelser, som du har haft med i din julekurv.
Den søde julehilsen i en travl tid
Man skal ikke tage fejl af effekten af en sød hilsen i en travl juletid. Det varmer når andre tænker på en. December er en måned til refleksion og taknemmelighed over det man har. Måske er det derfor, at det er så oplagt at glæde dem, som står en nærmest og fortælle dem, at de er påskønnet. Uanset hvordan du vælger at fortælle dit budskab, så kan du i hvert fald være sikker på, at det vil varme modtageren om hjertet.