Hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af din julehilsen i år til dine venner og familie så finder du tekst her til en sød julehilsen, der vil blive husket.
Det varmer altid at modtage julehilsner, når julen nærmer sig. Hvis du gerne vil give denne dejlige følelse videre til de personer der står dig tættest, så er det bare med at komme i gang. Sæt dig godt til rette med blyanten i hånden og skriv en eller flere julehilsner til dem du holder af. Du kan selv bestemme hvor lang din julehilsen skal være – nogen skriver den simpelt og kort, mens andre skriver den længere og måske beretter om alle de ting, der er sket i løbet af året.
Herunder finder du tekst til søde og sjove julehilsner.
Tekst til en sød julehilsen
- Jeg håber at julemanden kommer med en masse gode pakker til dig og dine kære i år. Men mest af alt håber jeg at Rudolf ikke aflevere nogle “pakker” på jeres græsplæne!
- Jeg vil ønske dig og dine kære en glædelig jul og et rigtig godt nytår. Jeg håber ligeledes at juletiden hos jer er kendetegnet med store smil – men forhåbenligt ikke alt for store kreditkort regninger!
- De siger at de bedste julegaver kommer lige fra hjertet. Men et par kontanter gør nu også underværker. Glædelig jul!
- Må juletiden fylde jeres hjem med lykke, jeres hjerter med kærlighed og jeres liv med latter. Jeg ønsker jer en rigtig god jul og vi glæder os til at se jer igen til næste år!
- Må julen bringe glæde og lykke til jeres lille familie. Vi savner jer og glæder os til at se jer til juleaften!
- Må jeres jul glitre af glæde og kærlighed og øjeblikke med latter og lykke. Må det kommende år være fyldt med mange gode øjeblikke. Øjeblikke som vi glæder os til at dele med jer!
- Man siger at den bedste gave til juleaften rundt om juletræet er tilstedeværelsen af godt selskab og en masse glæde og smil. Jeg ønsker dig en glædelig jul omringet af dem du holder af.
- De varmeste julehilsner sendes hermed til dig og din familie. Må lykke, kærlighed og glæde følge jeres vej.
- Hvad end der bringer jer lykke. Hvad end der bringer jer smil. Hvad end der gør julen bedst for jer, så håber jeg at I er omringet med det til jul og juleaften. Glædelig jul og et rigtig godt nytår.
- Du har altid været med til at gøre juletiden til noget helt specielt for mig, da vi var mindre. Nu håber jeg at du kan mærke al den juleglæde jeg sender din vej, selvom vi er langt fra hinanden!
- Det ville ikke være en rigtig jul uden dig. Jeg er så glad for at du ville være her og fejre julen med os i år.
- Julen er nu engang ekstra speciel når du får lov til at bruge tiden sammen med dem du holder aller mest af. Jeg er så heldig at få lov at afholde den med dig! Tak fordi du er dig og jeg glæder mig til flere juleeventyr sammen! Mange julehilsner.
- Det er den mest dejlige tid på hele året. Lige indtil den er overstået og juleregningerne skal betales! Men den tid den sorg, glædelig jul min ven og jeg håber du holder den i selskab med dem, du holder mest af!
- Pyha så nærmer julen sig igen. Jeg tror at jeg denne gang bare lader julepynten hænge op – for man når alligevel kun lige at tage den ned, før det føles som om, den skal hænges op igen. Nok om mine juleproblemer – mange julehilsner sendes din vej!
- Jeg håber julemanden har noget godt med til jer i år! Jeg håber i får alle juleønskerne opfyldt – det har i fortjent! Glædelig jul.
LÆS MERE: 10 sødeste måder at sige glædelig jul på!
Hvorfor skal du sende en julehilsen?
Der er mange grunde til at få sendt en julehilsen til dem du holder af. Først og fremmest er det blot en god måde at få dem fortalt at du savner dem, og at du tænker på dem her i julen. Jo ældre man bliver jo sværere kan det være at få tid til at se de mange venner og familiemedlemmer, man har tæt på sig og derfor kan et julekort eller en sød lille julehilsen være noget af det bedste man kan sende afsted til hinanden.
En anden fordel ved at sende en julehilsen afsted eller et par søde julehilsner afsted til dem man holder af er, at det kan være de bliver inspireret til at gøre det samme året efter. Der er ikke noget bedre end selv at modtage en julehilsen, og hvad end den er lang, kort eller der måske kun lige står “Glædelig jul”, altså det helt basale, så varmer det altid om hjertet, når man ved at der er nogle der tænker på en i denne skønne, men også travle og sommetider hårde tid.
Du kan derfor passende starte med at få sendt julehilsnerne ud, så du kan sætte en trend igang, der måske varer ved mange år frem. For der er mange gode ting ved julen, det kan man vist ikke komme udenom, men hvis du også begynder at glæde dig til at modtage de årlige julehilsner, så bliver det hele bare en tand mere magisk og julestemningen vil lige rykke en tand op!
Julen er også børnenes fest, og mangler du inspiration til en gave til 1, 2 eller 3 årig kan du læse mere på Tildenlille.
De hjælper med at huske dig på årets store øjeblikke
Men der er også en anden vigtig grund til at julehilsner er sådan en vigtig ting at få skrevet og sendt afsted hvert år. Hvis du vælger at gøre din julehilsen længere så kan du passende skrive om alle de gode og måske også hårde øjeblikke som har været gennem året. Du kan beskrive disse øjeblikke i din julehilsen, så du kan tage dine venner og familiemedlemmer med på en rejse gennem året, der gik. Dette er samtidig en rigtig god måde for dig selv, at blive husket på alle de dejlige minder, der har været gennem året.
Du kan også vælge at inkludere et lille billede eller flere julebilleder til hvert et minde, så du også giver læseren lov til at se, hvordan det gik til, og med hvilke personer du oplevede det med!
Hvor lang skal din julehilsen være?
Dette er et spørgsmål, som der ikke ligefrem er noget endegyldigt svar til. Mange vælger at skrive en kort julehilsen, som der kun fylder et par linier. Man behøver da heller ikke at gøre noget mere ud af sin julehilsen som udgangspunkt, for næsten uanset hvor kort ens julehilsen er, så er det tanken der tæller og derfor vil din modtager bliver glad og varm om hjertet uanset, hvor mange ord du vælger at fylde i din hilsen.
Men når det så er sagt, så kan det sagtens give mening at gøre lidt mere ud af sin julehilsen. Hvis du virkelig vil gøre din modtager glad så kan du gøre den en smule mere personlig. Et julekort bliver først helt fuldendt, når du kan gøre læseren opmærksom på, at disse ord er skrevet specielt til ham eller hende. Man kan sagtens vælge at sende samme julehilsen afsted til alle ens bekendte, men hvis du lige tilføjer et par sætninger, der er specielt målrettet personen, der modtager hilsnen så vil det hele føle lige en smule mere magisk og specielt. Det kan derfor klart anbefales at skrive det lidt mere målrettet.
Du kan eventuelt vælge at skrive den første del af hilsnen ens for alle. Derefter kan du skrive de næste par sætninger målrettet, så de står specifikt skrevet til den heldige person, der modtager brevet.