Når julen nærmer sig, så er det vigtigt at man har nogle sjove julelege klar til når vennerne kommer forbi, familien måske tropper op, eller hvis man holder fest for ens kollegaer på arbejdet.
Her er samlet en række af de sjoveste julelege som både børn og voksne kan nyde godt af, og som helt sikkert vil sørge for at jeres jule komsammen ikke bliver glemt lige med det første.
De mange sjove julelege
Herunder finder du de mange sjove julelege, som du kan inkludere til jeres julefest. Mange af disse julelege kan laves præcis som de står beskrevet, men i andre tilfælde så kan det også være at det er en ide, hvis du skræddersyr dem lidt og tilpasser dem, så de passer bedre ind til netop jeres selskab.
Juleleg 1: Snebolde kast
Vi starter ud med en af de sjove julelege, hvor det gælder om at kaste skumfiduser i munden på hinanden. Ja, så simpelt kan legen beskrives. Du skal altså først og fremmest have skaffet en slikpose med skumfiduser – gerne hvide da de nemlig skal symbolisere snebolde.
Nu skal man deles op i hold af 2 personer. Disse to personer skal nu sætte sig overfor hinanden med et par meter imellem sig. Nu gælder det om at den ene deltager skal tage en skumfidus og prøve at kaste ind i munden på sin meddeltager. Hvis man lykkedes med dette så har man skaffet et point til holdet. Hvis man ikke lykkes med at gøre det, så er det næste holds tur. Man kan altså sætte stole op på ræd og række så det går så hurtigt som muligt.
Man kan eventuelt give hvert hold 10 eller måske endda op til 20 eller 30 skumfiduser. Man stopper når alle skumfiduser er blevet kastet og nu skal man så tælle sammen, hvilket hold, der fik flest point. Hvis det skulle ske at der ikke er noget hold, der har lykkes med at ramme bare en enkelt, så starter man forfra.
Juleleg 2: Julequiz
En god julequiz går man aldrig galt med i byen. Julen er en tid fyldt med glæde og lykke, men ikke mindst så er det en tid der byder på mange traditioner. Man kan vælge at quizze i disse forskellige traditioner. Fx så er der en masse julekalendre, som vi har set i tidens løb. Alle der var født for 20 år tilbage har helt sikkert set den klassiske julekaldender Pyrus og derfor er det en rigtig god og ikke mindst meget sjov ide at spørge ind til nogle af disse elementer, som var med i denne julekalender.
Udover julekalendre kan det være en ide at spørge ind til juleting som fx julesange, info om julen, julemad osv. Herunder kan du finde nogle ideer til spørgsmål som du kan stille til dine gæster:
- Hvornår begyndte julemanden at blive kaldt i rødt?
- Hvornår blev Pyrus julekalenderen for første gang sendt på TV?
- Nævn så mange klassiske julesange du kan komme i tanke om.
Det er i grunden kun fantasien der sætter grænserne for, hvad man kan vælge at stille af spørgsmål til ens helt egen julekalender quiz.
Juleleg 3: Du må ikke sige “jul”
Her kommer en lille og simpel leg som ikke desto mindre er super sjov. Reglerne er meget simple, når man ankommer til juleselskabet eller julefrokosten så skal du fortælle dine gæster, at der er bestemte juleord de ikke må sige. Det kan være at man ikke må sige nisse, eller julemand eller jul eller juletræ. Du skal nu ligeledes forklare, at såfremt man gør dette så mister man et point.
Man kan have en tavle, hvor man fører regnskab over hvor mange point de forskellige deltagere har mistet og på denne måde kan man hele tiden følge med i, hvem der fører. Når legen den slutter så skal man selvfølgelig have kåret en vinder og man kan evt. have en gave klar til denne person, så han eller hun får en lille ekstra pakke med hjem fra festen.
Juleleg 4: Den værste julegave du har fået!
Dette er en klassisk leg, der her ses i lidt nye klæder. Det er nemlig den leg, hvor man skal have forberedt en sandhed og to løgne (eller måske to sandheder og en løgn – det er op til jer). Du skal bede dine deltagere om at komme i tanke om den værste julegave de nogensinde har fået. Nu skal de desuden digte to andre julegaver op, som altså er falske.
Nu skal man skiftevis nævne de tre værste julegaver som man nogensinde har fået for hinanden. For hver gang man fortæller om en ny julegave må de andre stille spørgsmål. Nu gælder det for de andre gæster at finde ud af, hvilken julegave der er den sande og som gæsten rent faktisk har prøvet at modtage.
Juleleg 5: Hvem kan gætte ordet
Her skal vi prøve en leg, hvor skumfiduser skal indblandes igen. Alle elsker skumfiduser, så jeg tænker at jo flere undskyldninger man har for at inkludere disse i nogle sjove julelege jo bedre er det.
Her er en leg, som du måske har set før. Det gælder om at deltagerne skal prøve at få så mange skumfiduser proppet i munden samtidig med at de siger et bestemt ord. En dommer skal udpeges som på objektiv vis skal kunne dømme hvem der vinder konkurrencen.
Fremgangsmåden for legen er egentlig op til en selv og der er mange måder at gøre det på. Man kan gøre det på følgende måde: Forklar at hvert hold skal udvælge en deltager med en stor mund. Nu man forklare at hver deltager skal skiftes til at tage en skumfidus i munden. Hver gang de har taget en skumfidus i munden skal de sige sætningen: “Jeg har et pænt juletræ i min baghave” eller “Julemanden synes jeg er for uartig, så jeg får ingen julegaver i år” noget lignende der gerne må være temmelig fjollet men selvfølgelig indeholde noget, der har med julen at gøre.
Den første deltager der ikke kan sige hele sætningen eller som måske kommer til at grine for meget, eller kommer til at spytte en skumfidus ud har tabt. Man bør her huske på hvem der startede for hvis det viser sig at det er den første deltager der taber først, så skal man huske at den anden deltager ligeledes skal fuldføre sætningen, for hvis det viser sig at det også kikser for denne, så står den på en rematch.
Man kan eventuelt dele denne konkurrence op i flere runder, så der er flere forskellige deltagere, der får lov at deltage.
Juleleg 6: Pakkeleg
Vi kommer ikke udenom at man også kan lave en pakkeleg. Reglerne er nok klare for de fleste, og det man skal bruge til en ordentlig pakkeleg er selvfølgelig en masse gaver og så skal man have fat i en række terninger alt afhængig af hvor mange gæster der er med. Er man mere end 10 personer, så kan det give mening at inkludere en ekstra terning så man ikke skal sidde og vente alt for længe. Hvis man vælger at benytte sig af en ekstra terning så kommer der samtidig en del mere tempo i legen eller spillet og det gør det ofte mere kaotisk men derved også sjovt.
Reglerne er der mange af, og den eneste universelle regel som man sikkert kan blive enige om er at alle pakkerne skal starte på midten af bordet. Nu skal man starte med at prøve at slå med terningen. Hvis man slår en sekser så må man tage en af pakkerne fra midten af bordet. Nu kan man vælge at tilføje flere regler som fx:
- Hvis man slår en 1er må man tage en pakke fra en anden.
- Hvis man slår en 2er skal man aflevere en af sine pakker til deltageren til højre for en.
- Hvis man slår en 3er må man tage en pakke til deltageren til venstre for en.
Og så videre. Der er rigtig mange måder man kan gøre pakkelegen ekstra sjov på. Det er en rigtig god ide at du som arrangør sætter et hemmeligt ur til, så de andre deltagere ikke ved hvor lang tid legen den varer. Et sted mellem 15 minutter til 25 minutter plejer at være passende. Mange vælger også først at sætte dette ur til når alle pakkerne er blevet taget fra midten af bordet.
Juleleg 7: Tegn og gæt juleedition
Tegn og gæt i en juleedition slår aldrig fejl. Her skal man have forberedt et stort stykke papir eller måske en tavle som man kan vaske ren for hver runde. Nu skal deltagerne på skift komme op og trække en lille lap papir, hvor der står et ord eller en ting, de skal tegne. Man kan gøre det nemt ved at lave simple genstande som fx en snemand, julemand, en nisse, men man kan også gøre det svært ved at skrive sætninger eller hændelser som skal tegnes, fx: “Julemand er i gang med at bygge snemand” eller lignende.
Når holdet gætter hvad der er i gang med at blive tegnet får de et point. Man kan eventuelt vedtage at en runde er ca 2 minutter lang og det gælder derfor om at nå at tegne så mange ting indenfor dette tidsrum.
Juleleg 8: En julehemmelighed
Dette er en lille sjov leg som man fx kan lave til julefrokosten, hvis man gerne vil have at folk bliver sat ved hinanden til bordene så tilfældigt som muligt. Man starter med at fortælle alle gæsterne at de skal forberede sig ved at skrive en lille uskyldig hemmelighed omkring dem selv. Dette kan være alt muligt og det kan være alt lige fra: “Jeg stjal en slikpose da jeg var 5 år” til “jeg er bange for julemanden” etc. Man kan selvfølgelig sagtens digte noget op, men det er nu engang sjovere, hvis det er en lille hemmelighed, der er sand.
Nu skal denne julehemmelighed som sagt skrives ned på et stykke papir. Disse lapper papir bliver nu blandet sammen i en pose. Nu skal man trække en lap papir og finde den person der har skrevet hemmeligheden. Når man finder vedkommende så skal man sætte sig til bords med denne person.
Juleleg 9: Hit med sangen – julemusik
Hit med sangen er også en klassiker som selvfølgelig skal inkluderes på listen her. Den kan i grunden laves på mange forskellige måder. Den simpleste måde at gøre det på er ved at give en deltager et sæt lyddæmpende høretelefoner på. Nu spiller man en julesang for denne person som så herefter skal nynne sangen for de andre deltagere. Jo flere sange som holdet gætter på et bestemt antal sekunder jo flere point scorer de.
Hvis du vil se en sjov video med lidt flere ideer til sjove julelege, så kig i videoen herunder
Hvis du vil læse mere om jul og julen så læs med her!