Er en nisse det samme i hele verden? Nej, det er det ikke helt. I skandinavisk folketro er en nisse en form for husgud. Ordet ’nisse’ stammer fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Ofte blev han kaldt for lille Niels, Niels Gårdbo eller Gårdbukken. En nisse holder til i huse, stalde og lader, hvor han er en beskyttende ånd.
Disse steder lister han rundt og leger praktisk gris, og tager sig af dyrene. Endvidere bringer han også lykke til de mennesker, der bor der. Men en nisse kan dog også være strid. Hvis de ikke bliver behandlet ordentligt, så skræmmer de folk med deres drillerier. De kan blive så gale, at de tager afsted, og tagger lykken med sig.
Det er dog ikke specielt svært at stille en nisse tilfreds. Det kræver intet andet end en skål risengrød med en smørklat i midten. Hvis man sørger for at stille dette frem, så bliver nissen rigtig glad, og vil derfor gøre sig umage for at hjælpe hos dem, han bor hos.
Hvordan ser en julenisse ud?
Udseendemæssigt minder en nisse om et lille menneske. Nisser findes dog i mange størrelser. Der er nogle af dem, der er små som rotter, mens andre er på størrelse med børn. Der er dog ingen nisser, der bliver lige så store som voksne mennesker, på trods af, at de, uanset deres lader, som regel er gamle at se på.
Det er meget normalt, at de har et langt, hvidt skæg. Det er også meget normalt, at de er iført gråt tøj og en rød hue. Selvom de har en lille krop og et ældre udseende, så er nisser stadig rigtig stærke og kan løbe rigtig hurtigt. Nisser er kendt for at være glade for dyr, især heste, og deres latter minder om en hests vrinsken.
Forskellige typer nisser:
- Julenisse: Dette er den mest kendte nisse. Den kom dog først til i 1836. De først julenisser blev skabt af en kunstmaler ved navn Constantin Hansen, der pyntede op ved en julefest i Rom med billeder af julenisser. Det var en idé, der hurtigt slog an, og siden da har julenissen været en tradition i Danmark.
- Gårdnisse: Her er der tale om den originale nisse. Han bor på et loft på en gård eller i en lade. Der bor altid kun én nisse pr. gård, som har til opgave at sørge for, at både dyr og mennesker på gården har det godt. Det er gårdnissen, man skal huske at stille en skål med risengrød frem til.
- Kirkenisser: Dette er en nisse, der oprindeligt stamer fra flere af H.C. Andersens eventyr. Det tæller bl.a. Ole Lukøje og Rejsekammeraten. Det er en nisse, der holder til i en kirke eller på en præstegård. De er dog ikke kristne, hvorfor de ikke ønsker at høre om Gud, og vil ikke være med til Gudstjeneste.
- Skovnisse: Som navnet antyder, så er det en nisse, der lever i skove og andre naturområder. De er ret små og er ofte iført tøj i grøn- og brunlige nuancer. De ved alt om bær og svampe, som de lever af i skoven. De betragtes som værende i familie med både gnomer, alfer og huldre.
- Kravlenisser: Dette er en dansk tradition. De første kravlenisser så verden i 1920’erne, hvor Alfred Schmidt tegnede nogle kravlenisser til stor glæde for børnene på Krebs Skole. I 1947 fandt danske julenissetegner Frederik Bramming på at kalde hans udklipsark med papirnisser for kravlenisser.