Er en nisse det samme i hele verden? Nej, det er det ikke helt. I skandinavisk folketro er en nisse en form for husgud. Ordet \u2019nisse\u2019 stammer fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Ofte blev han kaldt for lille Niels, Niels G\u00e5rdbo eller G\u00e5rdbukken. En nisse holder til i huse, stalde og lader, hvor han er en beskyttende \u00e5nd.<\/p>\n

<\/p>\n

Disse steder lister han rundt og leger praktisk gris, og tager sig af dyrene. Endvidere bringer han ogs\u00e5 lykke til de mennesker, der bor der. Men en nisse kan dog ogs\u00e5 v\u00e6re strid. Hvis de ikke bliver behandlet ordentligt, s\u00e5 skr\u00e6mmer de folk med deres drillerier. De kan blive s\u00e5 gale, at de tager afsted, og tagger lykken med sig.<\/p>\n

Det er dog ikke specielt sv\u00e6rt at stille en nisse tilfreds. Det kr\u00e6ver intet andet end en sk\u00e5l risengr\u00f8d med en sm\u00f8rklat i midten. Hvis man s\u00f8rger for at stille dette frem, s\u00e5 bliver nissen rigtig glad, og vil derfor g\u00f8re sig umage for at hj\u00e6lpe hos dem, han bor hos.<\/p>\n

Hvordan ser en julenisse ud?<\/h2>\n

Udseendem\u00e6ssigt minder en nisse om et lille menneske. Nisser findes dog i mange st\u00f8rrelser. Der er nogle af dem, der er sm\u00e5 som rotter, mens andre er p\u00e5 st\u00f8rrelse med b\u00f8rn. Der er dog ingen nisser, der bliver lige s\u00e5 store som voksne mennesker, p\u00e5 trods af, at de, uanset deres lader, som regel er gamle at se p\u00e5.<\/p>\n

Det er meget normalt, at de har et langt, hvidt sk\u00e6g. Det er ogs\u00e5 meget normalt, at de er if\u00f8rt gr\u00e5t t\u00f8j og en r\u00f8d hue. Selvom de har en lille krop og et \u00e6ldre udseende, s\u00e5 er nisser stadig rigtig st\u00e6rke og kan l\u00f8be rigtig hurtigt. Nisser er kendt for at v\u00e6re glade for dyr, is\u00e6r heste, og deres latter minder om en hests vrinsken.<\/p>\n

Forskellige typer nisser:<\/h2>\n

\n
• Julenisse: Dette er den mest kendte nisse. Den kom dog f\u00f8rst til i 1836. De f\u00f8rst julenisser blev skabt af en kunstmaler ved navn Constantin Hansen, der pyntede op ved en julefest i Rom med billeder af julenisser. Det var en id\u00e9, der hurtigt slog an, og siden da har julenissen v\u00e6ret en tradition i Danmark.<\/li>\n
• G\u00e5rdnisse: Her er der tale om den originale nisse. Han bor p\u00e5 et loft p\u00e5 en g\u00e5rd eller i en lade. Der bor altid kun \u00e9n nisse pr. g\u00e5rd, som har til opgave at s\u00f8rge for, at b\u00e5de dyr og mennesker p\u00e5 g\u00e5rden har det godt. Det er g\u00e5rdnissen, man skal huske at stille en sk\u00e5l med risengr\u00f8d frem til.<\/li>\n
• Kirkenisser: Dette er en nisse, der oprindeligt stamer fra flere af H.C. Andersens eventyr. Det t\u00e6ller bl.a. Ole Luk\u00f8je og Rejsekammeraten. Det er en nisse, der holder til i en kirke eller p\u00e5 en pr\u00e6steg\u00e5rd. De er dog ikke kristne, hvorfor de ikke \u00f8nsker at h\u00f8re om Gud, og vil ikke v\u00e6re med til Gudstjeneste.<\/li>\n
• Skovnisse: Som navnet antyder, s\u00e5 er det en nisse, der lever i skove og andre naturomr\u00e5der. De er ret sm\u00e5 og er ofte if\u00f8rt t\u00f8j i gr\u00f8n- og brunlige nuancer. De ved alt om b\u00e6r og svampe, som de lever af i skoven. De betragtes som v\u00e6rende i familie med b\u00e5de gnomer, alfer og huldre.<\/li>\n
• Kravlenisser: Dette er en dansk tradition. De f\u00f8rste kravlenisser s\u00e5 verden i 1920’erne, hvor Alfred Schmidt tegnede nogle kravlenisser til stor gl\u00e6de for b\u00f8rnene p\u00e5 Krebs Skole. I 1947 fandt danske julenissetegner Frederik Bramming p\u00e5 at kalde hans udklipsark med papirnisser for kravlenisser.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Er en nisse det samme i hele verden? Nej, det er det ikke helt. I skandinavisk folketro er en nisse … Read more<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":""},"categories":[1,5,8],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/189"}],"collection":[{"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=189"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/189\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":191,"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/189\/revisions\/191"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=189"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=189"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/juleideer.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=189"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}